hermes rivera aK6WGqxyHFw unsplash 840x525 - Opbevar din vin på rette vis

Opbevar din vin på rette vis

Man skal aldrig undervurdere virkningen af at opbevare sin vin ordentligt. Du vil med garanti blive glad for det, når du hælder din vin op i glasset og smager på det. Her vil du nemlig være i stand til at smage, hvis vinen ikke er blevet opbevaret på rette vis. Men hvad skal der til? Og er det virkelig så besværligt?

Sådan opbevarer du din vin – 4 gode råd

  1. Temperaturen er vigtig. Temperaturen skal være stabil og konstant, uanset hvilken årstid det er. Det er faktisk vigtigere, at din vin har en ensformig temperatur konstant, end det er, om den er 10 eller 16 grader. Dog vil din vin udvikle sig meget langsommeligt, hvis du opbevarer den for køligt. Omvendt vil det gå for hurtigt, hvis du opbevarer den for varmt. Det optimale er et vinkøleskab eller et rum, hvor der ikke sker for mange temperaturskift.
  2. Vær opmærksom på lys. Hvis en flaske vin skal holde sig god, er det vigtigt, at den ikke bliver udsat for skarpt lys. Det vil nemlig påvirke udviklingen. Dette er også grunden til, at rødvin oftest er i farvede flasker, samt at vinkældere er yderst populære.
  3. Glem ikke luftfugtigheden. Dette understreger endnu engang, hvorfor et vinkøleskab er en god idé. Her kan du nemlig styre luftfugtigheden, så der ikke bliver for tørt. Et tørt rum kan nemlig medføre, at proppen kan trække sig sammen, hvilket kan medføre ilt i flasken.
  4. Altid vandret. Selvom det kan være flot at have en flaske vin stående lodret, så flasken rigtigt kommer til sin ret, så er det altså ikke det bedste for din vin. Den skal ligge vandret, så vinen altid er i kontakt med proppen.

Nu har du styr på opbevaringen, og så er næste skridt blot at anskaffe dig en masse lækker vin. Køb vin online her.