Når du vælger at tage på efterskole, kan du få en oplevelse for livet. Du får masser af nye venner, er væk hjemmefra, lærer en masse fagligt, og så kan du samtidig dyrke din interesse. Der findes i dag masser af efterskoler, som tilbyder en lang række af spændende linjefag. Du kan derfor være sikker på, at der også er en linje for dig.
Er du helt tosset med sport?
Holdsportslinje
På en holdsportslinje skal du beskæftige dig med forskellige former for holdsport såsom amerikansk fodbold, volleyball, håndbold, basketball, fodbold m.m. Udover at dyrke holdsport skal du også lave en masse fysisk træning til stævner samt turneringer mod andre efterskoler.
Adventurelinje
På en adventurelinje skal du dyrke mere ekstreme former for sport. Du kommer til at udfordre dig selv udendørs hele året. Du skal ud at løbe i svært tilgængeligt terræn, hvor du skal gennem tætte bevoksninger og stejle skråninger. Det kan også være, at du skal gennem vand på ruten. Du og dine kammerater på linjen skal hjælpe hinanden gennem aktiviteterne, så I sammen kan overskride jeres grænser.
Udfold din indre kreativitet
Art & Designlinje
På en kreativ efterskole kan du gå på en Art & Designlinje. Her kommer du til at arbejde med alt lige fra installationskunst til foto, maleri, tegning, filt og strik. Du kommer også til at beskæftige dig med street-art samt mode- og tekstildesign, så du kommer rundt om masser af spændende områder.
Performance-linje
På en performance-linje kommer du til at lege med og fordybe dig i dans, bevægelse, musik og drama. Du kommer til at lave egne produktioner inden for disse emner.