jumpstory download20200527 073118 840x525 - Vær kreativ med gummibånd

Vær kreativ med gummibånd

Har du altid nogle gummibånd eller elastikker liggende derhjemme? Hvis du ikke har, så er de faktisk værd at have i skuffen derhjemme. Gummibånd løser nemlig en lang række små problemer, vi alle oplever i dagligdagen. Her får du en liste med smarte og praktiske anvendelsesmuligheder, når det kommer til gummibånd.

Få styr på teposen

Du kender det godt. Den der snor og mærket, der er på teposer, ryger ned i din te til stor frustration for dig. Sæt et gummibånd rundt om kruset og vupti! Så kan du let få styr på teposens snor.

Åbn en stædig neglelak

Er det svært at åbne din neglelak? I stedet for at smide den ud, så sno et gummibånd rundt om låget. Det sikrer, at du kan få et godt greb og derved få åbnet neglelakken.

Spar på håndsæben

Hvis dine børn har svært ved at styre forbruget af håndsæbe, kan du sætte et gummibånd rundt om pumpen. Det gør, at den ikke kan komme så langt ned. Herved kan der ikke komme så meget sæbe ud ved hvert tryk, så du sparer på sæben og på miljøet.

Få dine jeans til at passe bedre

Føles dine jeans lidt stramme? Du kan løsne linningen ved at føre et gummibånd gennem knaphullet og lave en løkke, som sættes rundt om knappen. Du kan bruge dette tip, når du føler dig oppustet eller er i starten af din graviditet.

Undgå at grydeskeen falder ned i gryden

Sæt et gummibånd rundt om grydeskeens ende, så du undgår, at den glider ned i den varme mad.