Et spisebord er et vigtigt møbel, uanset om det skal placeres i et hjørne af stuen, være omdrejningspunktet i køkkenet eller i en separat spisestue. Spisebordet bruges ikke kun til at spise ved i vores travle liv.
Ofte bruges det også til lektier, spilaftener samt til at underholde venner og familie. Her finder du flere gode råd til, hvordan du vælger det bedste spisebord til dig, dit hus, din familie og dit budget.
Hvor meget plads har du?
Du skal huske, at det ikke kun er spisebordet, der skal være plads til i rummet. Rundt om bordet skal der nemlig også placeres stole. Hvis pladsen er begrænset, kan du overveje at købe et mindre spisebord. Men hvis I er en stor familie, er det værd at overveje et spisebord med udtræk. Samtidigt skal du være opmærksom på, at et rundt bord typisk optager mere plads end et firkantet bord.
Hvilket materiale skal bordet være lavet af?
Det er vigtigt, at du vælger et spisebord, der passer sammen med din indretningsstil. Mens et bord lavet af træ typisk går godt sammen med enhver indretning, er et glasbord velegnet til et mere moderne hjem.
Hvor mange skal der være plads til rundt om bordet?
Du skal ligeledes tænke over, hvor mange personer der skal være plads til rundt om dit spisebord. Er i fem personer i din familie, er der ikke meget ved at ende med et bord, hvor der kun er plads til fire personer. Ligeledes er det en god idé at købe et bord med plads til flere stole, så gæster kan sidde med rundt om bordet.