pawel czerwinski RkIsyD AVvc unsplash 840x525 - Sådan bliver det nemt at sortere affald

Sådan bliver det nemt at sortere affald

Er du træt af at sortere affald og ikke mindst at komme hjem med de forkerte størrelser affaldsposer?
Affaldssortering behøver ikke at være så besværlig, som mange tror. Der findes flere gode råd, der gør det lettere at genanvende og sortere affald.

Gør tanken om affaldssortering dig træt?

Der er rigtig mange der bliver trætte bare ved tanken om, at de skal sortere affald. Det store spørgsmål er nemlig, hvilket affald skal hvorhen? Og hvordan er det overhovedet muligt at få plads til alle de forskellige typer affald hjemme i den private bolig?

Sortering af affald er værdifuld for dig og miljøet

Det kan ikke undgås at sortering af affald kommer til at tage ekstra tid. Men at regne affaldssortering ind i din hverdag er det hele værd – både for dig og for miljøet. Affald er i dag en værdifuld og genanvendelig ressource, og det er i sig selv en god grund til at komme i gang med at sortere affald.

Find plads til affaldssorteringen

Plads er en af de vigtigste faktorer for, at din sortering af affald fungerer. Det kræver nemlig en del plads i boligen at rumme opbevaring til de mange affaldstyper.
Du behøver dog ikke at droppe din grønne og miljøbevidste velvilje, enten fordi du bor småt eller du på forhånd ikke har et affaldssystem indbygget i dit køkken. Her gælder det om at tænke kreativt og få overblik over, hvilke muligheder du har, når pladsen er trang.
Pladsen under håndvasken er altid oplagt at udnytte. Ofte er det her, at meget af affaldet opstår, og skabet er ofte indrettet til, at det kan blive lidt beskidt. Derudover findes der mange smarte løsninger hertil, og hvor forskellige størrelser affaldsposer kan anvendes.